IT og medier
Broskolen har fokus på at anvende IT som redskab i alle fag.
Der er trådløs forbindelse til internettet overalt på skolen.
I alle undervisningslokaler er der Smart boards med tilhørende PC. Det er et godt værktøj for læreren, som giver en hurtig og visuel adgang til relevant viden.
I 0. klasse er der iPads, som bruges til lærerige og sjove projekter. Derudover har vi en IPad-box med IPads, som kan bookes til alle de små klasser. Eleverne er ofte meget motiveret med en iPad i hånden.
PLC (biblioteket) bliver brugt som mediecenter, hvor der også er Smartboard og kopimaskine.
For 0. til 2. klasse har hver årgang en PC-vogn til deling. Fra 3. til 9. klasse har hver klasse sin egen PC-vogn, så hver elev har sin egen PC på skolen. Elever der er visiteret til det, har som de eneste en IT-rygsæk, som de må tage med hjem.
Desuden har Broskolen en Vidensbrønd. Vidensbrønden er et Interaktivt gulv til leg, læring og bevægelse. Lærerne kan bruge de eksisterende lærings apps til systemet eller kreere og tilpasse apps til netop deres klasse. På fotoet øverst, kan du se Broskolens Vidensbrønd efter installation.