Trivselsbilag

Principbeslutning

Alle, der er tilknyttet Broskolen, det være sig elever, forældre og personale, har ansvar for god opførsel og en ordentlig tone. Det betyder at du:

Taler ordentligt til andre

  • Det er altid rart at have det sjovt med sine kammerater, og I kan bedst være sammen, når I også taler ordentligt til hinanden

 Taler ordentligt og med respekt til de voksne.

  • Det er de voksnes opgave, at hjælpe dig, forstå og lytte til dig. Og det gør de voksne gerne, men de voksne forventer også, at du så taler ordentligt til dem, og at du også lytter til dem.

Naturligvis ikke opfører dig voldsomt, det vil sige, at du for eksempel ikke slår eller sparker på hverken kammerater eller voksne.

  • På Broskolen vil vi ikke acceptere vold.  Hvis du opfører dig for voldsomt på Broskolen, vil ledelsen eller din lærer ringe til dine forældre. 
  • Du vil formentlig blive sendt hjem med besked om, at du ikke kan komme på Broskolen igen, før der har været et møde med dine forældre og skolens lærer og/eller ledelse.

Bevæger dig rundt på skolens fællesarealer og i klasserummet uden af virke forstyrrende.

  • Alle på Broskolen vil gerne være sammen i gode og rolige omgivelser, og det er noget du kan hjælpe med til.

 Behandler Broskolens ejendom med respekt.

 Hver dag møder frisk og udhvilet så du er parat til at modtage læring

  • Det giver os alle mulighed for, at få en god og rar skoledag
Siden er sidst opdateret 2. september 2019