UMV

UndervisningsMiljøVurdering

Indhold

  1. Indledning
  2. Kortlægning af undervisningsmiljøet
  3. Konklusioner og handlinger vedr. undervisningsmiljøproblemer
  4. Opfølgning og næste undervisningsmiljøvurdering

1. Indledning

I ”Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø” (Lov nr. 166 af 14/3-2001) er anført, at hver skole skal udarbejde en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (herefter kaldet UMV). Broskolens UMV er opdelt som angivet i lovens §7 – jf. indholdsfortegnelsen på forsiden – idet vi hermed sikre, at vores UMV lever op til de i loven stillede krav om indhold.

I denne skriftlige redegørelse er anvendt begrebet UMV, men i de konkrete processer på Broskolen er dette omformuleret til ”Hvad er en god skole for dig?”. Årsagen er, at begrebet undervisningsmiljøvurdering i sig selv er en noget akademisk indgangsvinkel til emnet. Dét kan sikkert ikke være anderledes, når der er tale om lovgivning eller bekendtgørelser fra ministeriet – men i det praktiske arbejde på skolerne – i hvert fald på Broskolen – er der ikke megen forståelse for et begreb/ord som undervisningsmiljøvurderingen.

I denne første skriftlige UMV har vi valgt også at beskrive, hvordan processen er grebet an, så vi, næste gang vi skal lave en tilsvarende vurdering, kan se, hvad vi gjorde denne gang, og hvilke redskaber vi benyttede.

Vi har bevidst valgt ikke at fokusere på en statistisk beskrivelse af elevernes besvarelser, men forsøgt at drage nogle konklusioner og knytte kommentarer og konkrete handlinger til disse. Årsagen er, at vi ikke mener, at en procentsats i sig selv kan sige om et problem er vigtigt eller ikke vigtigt. Det er naturligvis vigtigt at vide om 85% eller 15% mener at dette eller hint er et problem, men om 87% eller 73% mener, at det er det, er ikke i sig selv vigtigt eller afgørende.

Procentsatser kan sige nogen om en generel holdning eller opfattelse lige nu, men kan naturligvis også bruges i forbindelse med vurdering af udviklingstendenser over en periode. Vi vil derfor naturligvis gemme de statistiske resultater fra denne undersøgelse, så de kan bruges som sammenligningsgrundlag i forbindelse med næste UMV.

2. Kortlægning af UMV

På Broskolen har vi valgt at gennemføre UMV’en på forskellige måder i indskolingen (0.-3. klasse), mellemtrinnet (4.-6. klasse), og udskolingen (7.-10. klasse). Det har på alle tre trin været udgangspunktet at inddrage eleverne så meget som muligt under hensyntagen til elevernes evner og muligheder for at fordybe sig i emnet.

På alle tre trin er der taget udgangspunk i det materiale om hjælp til UMV-arbejdet, der er udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Det skal bemærkes, at vi på Broskolen har funder materialet fra DCUM særdeles nyttigt i processen – det gælder specielt samtalearkene og forslaget om ”cafédebat”.

UMV-arbejdet er gennemført i juni 2005 for alle klassetrin. Der er dog på enkelte områder fulgt op i efteråret 2005, bl.a. overfor skolens nye 10. klasser, så deres meninger også er blevet hørt i forbindelse med UMV’en.

2.1 Indskolingen

I indskolingen har hver klasse gennemgået DCUMs ”Samtaleark til kortlægning af undervisningsmiljøet for grundskolens yngste klasser” sammen med klasselæreren, så læreren har kunnet forklare de enkelte spørgsmål. Vi har oplevet, at samtalearket har været et særdeles nyttigt element i arbejdet med UMV i indskolingen.

Samtalearket indeholder 20 spørgsmål, og opfordrer herudover den enkelte elev til at tegne eller skrive om dels det bedste og dels det værste ved at gå i skole.

Spørgsmålene vedrører såvel det fysiske miljø (er der steder, hvor det er for koldt eller varmt, beskidt eller lugter osv.), som konkrete forhold i undervisningen (er tavlen synlig, er der larm i timerne, er stolen/bordet godt osv.), men lægger i høj grad også vægt på at afdække, om den enkelte elev er glad for at gå i skole, om der opleves mobning, om der er kammerater (også efter skolen), og om lærerne hjælper, når eleverne har problemer.

2.2 Mellemtrinnet

I mellemtrinnet blev der oprindeligt taget udgangspunkt i DCUMs ”Spørgeskema 1 – Undervisningsmiljø – Grundskolen 5.-10. klasse”. Vi fandt dog, at spørgeskemaet er lidt for avanceret for mellemtrinnet (specielt 4. og 5. klasse), og det betød, at vi plukkede enkelte spørgsmål ud af det oprindelige spørgeskema, og anvendt spørgsmålene som udgangspunkt i en gennemgang i hver klasse.

I tillæg hertil, bad vi eleverne arbejde med det generelle spørgsmål ”hvordan gør vi vores skole bedre?”, og dette arbejde ligger til grund for de fleste af konklusionerne fra mellemtrinnet.

2.3 Udskolingen

I udskolingen har vi valgt at inddrage eleverne helt og holdent fra starten, så det blev deres projekt, og ikke et lærerstyret forløb. Vi satte en hel dag af til projektet og tog udgangspunkt i cafedebatter, hvor eleverne arbejdede selvstændigt i grupper, med at klarlægge deres opfattelse af skolens undervisningsmiljø. De enkelte gruppers forslag blev herefter drøftet mellem eleverne i plenum og en række centrale indsatsområder blev valgt ud af eleverne i fællesskab.

Processen var drevet helt og holdent af eleverne, og lærerne deltog kun som sparringspartnere for eleverne på disses opfordring og initiativ.

Vi har oplevet et meget positivt forløb i processen og materialet fra DCUM har været glimrende som inspiration og i enkelte tilfælde som konkrete værktøjer. Fordelen ved, at det har været eleverne, der har drevet processen er naturligvis, at det er de ting, der ligger eleverne på sinde, der er trådt i forgrunden. Ulempen kan være, at indgangsvinklen til emnet bliver noget ”snæver”, og at eleverne ikke får den fornødne udfordring i processen til at se på andre synsvinkler. Der er dog ingen tvivl om, at vi vil benytte denne fremgangsmåde, også ved fremtidige UMV’er, men det skal overvejes, om der i forløbet skal mere input til fra lærersiden.

3. Konklusioner og handlinger vedr. undervisningsmiljøproblemer

Vi har valgt at samle konklusionerne fra de tre trin i en samlet konklusion, idet mange af nævnte ønsker til forbedringer går igen i de tre trin, selvom der naturligvis har været flere om mere konkrete ønsker fra de store klasser.

Ønskerne og handlingerne er op delt i 6 hovedkategorier:

  1. De fysiske rammer
  2. Undervisningen
  3. Elevernes forhold til lærerne
  4. Elevernes mulighed for indflydelse og medbestemmelse
  5. Elevernes indbyrdes forhold
  6. Andet

Udover de generelle konklusioner for hele skolen, har besvarelserne i de fleste klasser givet anledning til drøftelse af specifikt klasserelaterede forhold.

Vi har valgt at kommentere de enkelte bemærkninger/ønsker fra eleverne og tilknytte konkrete handlinger til disse. På den måde gives der en samlet oversigt over ønsker og handlinger til hvert hovedområde.

3.1 De fysiske rammer

Der er i tilbagemeldingerne fra eleverne en del kritik af de fysiske rammer på Broskolen. En del af kritikken skyldes den lange ombygningsperiode, der dog sluttede i efteråret 2005, og som har betydet, at en del kritikpunkterne nu er imødekommet.

Eleverne har peget på følgende mangler ved eller ønsker til de fysiske rammer:

  1. Ikke mulighed for at eleverne selv kan farvelægge/male, deres klasselokaler
  2. Ser gerne mulighed for sofagrupper/hyggeområder i klasselokalerne
  3. Vil gerne kunne lave alternative aktiviteter, fx gruppearbejder o. lign., men klasseværelserne er for små.
  4. Savner et sted at være sammen på tværs af klasser indendørs
  5. Savner et spisested, med et godt alternativ til madpakken
  6. Toiletterne er ikke gode nok, ofte er de kolde, nogle mangler lås og papiret mangler ofte
  7. Hvorfor må eleverne ikke bruge de indendørs toiletter?

Der kan desværre ikke gives mulighed for at eleverne kan farvelægge klasselokalerne, men der er givet mulighed for, at der i større udstrækning kan opsættes plakater o. lign, der kan give klasselokalerne et mere individuelt præg.

Der er desværre heller ikke mulighed for, at eleverne i klasselokalerne kan få sofa- eller hyggeområder, da dette ikke er muligt i relation til rengøring i klasselokalerne. Ligeledes er der ikke mulighed for at gøre klasselokalerne større. I stedet har vi forsøgt at gøre Brotorvet mere hyggeligt og give mulighed for andre former for samvær og alternativ undervisning i fleksrum, der er tilknyttet de enkelte teams, og som er indrettet specielt til fordybelse og andre undervisningsformer.

Brotorvet giver desuden eleverne mulighed for at være sammen på tværs af klasserne, og med cafeen på Brotorvet er elevernes ønske om et sted med mulighed for at købe mad også imødekommet.

Elevernes beskrivelse af toiletforholdene har givet anledning til regler på dette område er ændret, og de nye regler fortsætter som en forsøgsperiode i hele indeværende skoleår. Udover en generel renovering af de udendørs toiletter, så der er lås for dørene mv., er der givet mulighed for, at eleverne kan benytte de indendørs toiletter, og gangvagterne har nu også tilsyn med toiletterne. Denne ordningen fungerer som forsøgsordningen i skoleåret 2005/06.

3.2 Undervisningen

Tilrettelæggelsen af undervisningen har været et væsentligt diskussionspunkt i drøftelserne med og mellem eleverne. Eleverne har peget på følgende ønsker til forbedring af undervisningsmiljø i forbindelse med selve undervisningen:

  1. Vil gerne have mulighed for mere fordybelse i undervisningen: evt. væk fra timeundervisningen, så der ikke bliver så mange fag på en dag.
  2. Eleverne efterlyser mere spændende undervisning med mulighed for at røre sig mere frem for bare at sidde stille og lytte efter hele tiden.
  3. Eleverne efterlyser flere muligheder for ekskursioner i forbindelse med konkrete temaer.
  4. Eleverne efterlyste at bibliotek kunne fungere med mere vejledning og flere PC'er.
  5. Mht. lektiebyrden fremgår det at nogle klasse synes at opleve en større lektiebyrde end andre, mens meningerne indenfor samme klasse ikke synes at svinge så meget.

Elevernes ønsker om mere fordybelse i undervisningen, og at der ikke bliver så mange fag på én dag er delvist imødekommet ved at undervisningen planlægges i moduler, hvor flere timer i samme fag samles på en eller to dage. Hermed vil der også bliver færre forskellige fag i den enkelte undervisningsdag. Erfaringen er, at dette giver en bedre og mere sammenhængende undervisning, men også, at der bliver færre muligheder for lektielæsning. Alt i alt synes der dog både hos eleverne og lærerne at være en betydelig positiv indstilling vedr. denne form for modulundervisning.

Elevernes efterlysning af mulighed for at røre sig mere i forbindelse med undervisningen er en udfordring vi har valgt at tage op på Broskolen. Vi arbejder på et projekt, hvor der fokus på kost og motion. Mht. motion er tanken, at hvert team selv planlægger motion i små sekvenser i løbet af dagen. Erfaringerne fra de første måneder af projektet bliver samlet i et idekatalog, der vil indeholde forslag til aktiviteter, der kan indpasses i undervisningen – fx: gåture, lege, dans mv. Idekataloget ventes færdigt sidst på skoleåret 2005/06.

Vi har noteret, at eleverne efterlyser flere muligheder for ekskursioner i forbindelse med konkrete temaer, men der er ikke økonomisk mulighed for at opfylde dette ønske på nuværende tidspunkt.

Eleverne efterlyste at bibliotek kunne fungere med mere vejledning og flere Pc’er, og dette er der taget initiativ til ved at bevilge mere tid til bibliotekarerne og ved at indrette biblioteket, så det bliver et arbejdsrum, bl.a. med Pc’er.

Mht. lektiebyrden fremgår det at nogle klasser synes at opleve en større lektiebyrde end andre, mens meningerne indenfor samme klasse ikke synes at svinge så meget. Dette emne tages op blandt lærerne, så der søges en mere ensartet holdning til omfanget af lektier blandt lærerne.

3.3 Elevernes forhold til lærerne

Generelt angiver eleverne, at de har et godt forhold til lærerne. Flere nævner, at der er godt at have et tættere forhold til mere end én lærer, hvilket har været et af resultaterne af team-tankegangen. Desuden angives det, at lærerne er opmærksomme på trivslen i klassen, og problemer tages op i klassen hurtigere end tidligere. Årsagen er, at lærerne har deres teamlokale på samme gang som klasserne.

Der udtrykkes generelt tilfredshed med dialogen mellem lærerne og eleverne, men der peges af nogle på, at lærerne kan være ”for hurtig på aftrækkeren”, og at der nogle gange ikke lyttes nok til elevernes forklaring af situationen. Dette forhold drøftes løbende med lærerne og eleverne, og vi arbejder bevidst på Broskolen med respekt for hinanden og vores måde at kommunikere, dels eleverne i mellem og dels lærer/elev.

3.4 Elevernes mulighed for indflydelse og medbestemmelse

I flere sammenhænge efterlyser eleverne mere indflydelse dels i den daglige undervisning, dels i forbindelse med projekt- og temauger. En del elever har endvidere efterlyst konkrete mulighed for at blive hørt i andre sammenhænge.

På baggrund af elevernes ønsker har elevrådet fået en større kompetence. Elevrådet involveres nu i forberedelsen af de alternative undervisningsforløb på den måde, at eleverne tilknytter en elevgruppe til hvert forløb udvalgt blandt elevrådsrepræsentanter. Disse er med til at fastlægge de enkelte projekter og temaer og med til at tilrettelægge indholdet og gennemførelsen.

Med henblik på bl.a. at eleverne kan fremføre holdninger og synspunkter for hele skolen og lærerkredsen, er der indført morgensamlinger, hvor eleverne har mulighed for at tage ordet.

3.5 Elevernes indbyrdes forhold

I elevernes indbyrdes forhold har det været mobning, der af lærerne er blevet fokuseret på i drøftelserne med eleverne (indskolingen og mellemtrinnet), mens dette emne stort set ikke kom på dagsordenen i udskolingen. Der er nogle, der føler sig mobbet, mens der stort set ikke er nogen, der føler at de selv er med til at mobbe.

Fra skolens side tager vi mobning meget alvorligt, og selvom det måske ikke fylder meget i hverdagen for skolen som gennemsnit, er der nogle elever, der oplever mobning, og det er ikke acceptabelt. Vi har derfor indført såkaldte legepatruljer, der bl.a. skal sørge for, at ingen står ”alene og forladt” i frikvartererne. Ligeledes fokuserer teamene generelt på mobning, og tager løbende emnet op i de enkelte klasser.

3.6 Andet

Eleverne i udskolingen er generelt utilfredse med, at de ikke må forlade skolens område – fx for at hente mad eller lignende. Enkelte er desuden utilfredse med, at der ikke må ryges på skolen.

Fra skolens side er vi ikke indstillet på at give eleverne lov til at forlade skolens område i skoletiden, da skolen har tilsynspligt overfor eleverne i dette tidsrum, desuden har vi lagt mange kræfter i at forbedre vores cafe, så eleverne ikke behøver forlade skolen for at få noget godt/ordentligt at spise. Mht. rygning går vi ikke på kompromis – det er og forbliver forbudt at ryge på skolens område, og desuden er dette også lovmæssigt besluttet.